Boganmeldelse: Livet i Mumidalen af Frank Cottrell Boyce

[Sponsoreret] Jeg fik tilsendt et anmeldereksemplar fra Carlsen, og du kan købe dit eksemplar for DKK 190,- hos imusic lige her.

Titel: Livet i Mumidalen

Forfatter: Frank Cottrell Boyce

Udgivelsesår: 2017

Sideantal: 368

Forlag: Carlsen

Hvem er i familie med hvem i Mumidalen? Hvad spiser mumitrolde egentlig? Hvad kan der være i Mumimors taske? Hvordan taler man som Tofslen og Vifslen? Og hvorfor er julen så farlig? Alt det og meget, meget mere, giver forfatterne svar på i Livet i Mumidalen.

Mens jeg har læst Livet i Mumidalen, har jeg fået følgende spørgsmål “Er den til voksne?” – “Ja”, svarede jeg. “Er den til børn?” – “Ja”, svarede jeg. Så blev jeg spurgt, om det var en højtlæsningsbog? – “Ja, det er det”, svarede jeg. En anden ville vide om det er en bog, man kan læse alene “Det er det, ja,” svarede jeg. Og endnu en skrev “Nu er jeg forvirret, hvem henvender den sig til???” – “Alle!”, svarede jeg. Og nu skal du høre hvorfor.

Livet i Mumidalen er en gennemgang af hele mumi-universet lige fra de karakterer, der optræder, den mad, de spiser og det sprog, de taler til årets gang, særlige højtider og de katastrofer, der indtræffer. Bogen tilbyder grundige, oplysende portrætter af alle Mumidalens karakterer uanset hvor lille en rolle, de måtte spille, og det er tydeligt, at alle mumihistorierne er blevet gennemgransket for at finde frem til hver eneste lille detalje om de mange væsener. Portrætterne kan selvfølgelig læses rent bogstaveligt som noget, der kun omhandler den givne karakter, men som det jo er med Janssons figurer, kan de også overføres til alle de mennesker, vi møder i vores hverdag. Den forfængelige og følsomme Snorkfrøken, den eftertænksomme og altid grublende Mumifar og den pålidelige, frihedselskende Mumrik er måske nok fremmede af udseende i en menneskeverden, men deres egenskaber er universelle, og det er ikke svært at udpege de forskellige karakterer blandt sine egne nærmeste.

Den smukke bog består dog ikke kun af portrætter. Den rummer også beskrivelser af selve dalen, hvordan årets gang sædvanligvis forløber og undervejs er sjove og oplysende faktabokse, hvor læseren for eksempel kan få et kursus i at tale som Tofslen og Vifslen, lære at forstå mumiudtryk og vendinger, og så er der selvfølgelig også en guide til mumipift og deres betydninger. Men det aller, aller, allerbedste er de sidste kapitler, der inviterer læseren ind i Tove Janssons verden som barn, kunstner og forfatter. Jeg lærte meget om det beundringsværdige og mangesidede talent, og jeg tror egentlig, at jeg ville have foretrukket at læse om hende forinden indblikket i Mumidalen, men det kan jeg jo så passende tippe kommende læsere om.

Jeg er meget begejstret for den smukke bog. Ikke alene er det en af de smukkeste bøger, jeg nogensinde har set, men de to forfattere har også formået at fange essensen af mumi-universet, og der er gjort meget ud af at forklare og beskrive den melankoli, som er så essentiel for historierne og deres karakterer. Siderne er tykke, og kan tåle en voldsom børnehånd, men jeg håber, det er en bog, man vil læse i fællesskab. Som det altid er tilfældet med mumi, taler denne også til både store og små. I deres beskrivelse af bogen kalder forlaget den for “en smuk gavebog”, og det var i sandhed en gave at læse den. Den er kort sagt et must for en hvilken som helt mumi-elsker, og for en gang skyld passer mine kaffekopper helt perfekt til bogens indhold – mon ikke Mumifar ville sætte pris på seks store kopper? Det tør jeg bide mig i halen på!