De bedste læseoplevelser i 2018

Sponsoreret linksamarbejde med Bog & Idé

Det er ved at være en tradition, at jeg deler årets bedste læseoplevelser med jer, og i år skal selvfølgelig ikke være nogen undtagelse. 2018 har været et ufatteligt godt bogår i min optik, og listen har derfor også været langt sværere at udvælge til end i de forgangne år. Der var så mange bøger jeg ikke nåede at læse, og jeg drømmer stadig om den dag en millionær vil investere i min læsning, så jeg kan blive fuldtidslæser – det er vi nok mange der drømmer om. ;-)

Jeg havde ved årets begyndelse oprettet min personlige Reading Challenge på Goodreads. Sidste år nåede jeg op på 60 bøger, og i år satte jeg målet til 50 bøger, som jeg kun lige akkurat nåede op på. Men det handler jo ikke om mængden, det handler om kvaliteten, og den har været i top.

Herunder følger listen over mine bedste læseoplevelser i 2018 i alfabetisk rækkefølge.

Find Assymmetri hos Bog & Idé her.

Asymmetri af Lisa Halliday

Redaktionsassistenten, Mary-Alice indleder et forhold til en ældre forfatter. Deres historie udspiller sig i New York, og asymmetrien er ikke til at tage fejl af, da hun er en mindre brik på et stort Manhattan-forlag, og han er en verdensberømt forfatter. I bogens anden del tilbagholdes Amar Ala Jaafari af politiet i Heathrow. Han er en amerikansk økonom med irakisk baggrund. I tredje del deltager nobelpristageren Ezra Blazer i et radioprogram i London, hvor han fortæller om sit liv. Det er op til læseren at skabe forbindelsen mellem karaktererne og deres historie.

Med et præcist og medrivende sprog skaber Lisa Halliday interessante og helstøbte karakterer, som diskret kommenterer på deres eget fiktive univers. Denne beskæftigelse med fiktionen i fiktionen er som en litterær godbid til læseren, som trives med den metafortælling, der kun opstår, når forfatteren tør bryde med alle regler for komposition og genre. Halliday formår at lade hver karakter have sin helt egen stemme uden at gøre brug af lange beskrivelser af udseende eller temperament – de formes gennem sproget og sjældent har jeg følt mig så tæt på karakterer som dem i Asymmetri. Selvom bogen er hurtigt læst, består den af en lang række dvæleværdige og tankevækkende passager, som heldigvis gør det muligt for den opslugte læser at forlænge læseoplevelsen en smule.

Du kan læse min anmeldelse af Asymmetri lige her.

Find Dam hos Bog & Idé her.

Dam af Claire-Louise Bennett

Dam er original og uforudsigelig prosa, som på én gang beskæftiger sig med alting og ingenting. Det er en sansemættet beskrivelse af alle de bittesmå detaljer, der farver liv, valg og hverdag.

I 20 fragmentariske tekster får vi indblik i jeg-fortællerens liv og tanker, der opleves fra hendes lille hus, som ligger isoleret fra liv og butikker, men fast forankret midt i naturens ingenting – eller næsten da. For nær huset ligger en lille dam eller et vandhul, som har fået et skilt med ordet ’Dam’. Fortællerens harme og vrede over denne indgriben i naturen giver indsigt i hendes personlighed og er derfor også bogens titel.

Det er ikke en bog, der omfavner enhver læser, for forfatteren leverer hverken plot eller handlingsforløb, og der er ingen cliffhangers, der fastholder læseren. Derfor kræver den også en læser, der har lyst til at dvæle lidt ved ordene og tankerne, og som trives med den stilstand, der kendetegner forfatterens prosa. Bogens styrke ligger netop i fortællingens absolutte stilstand, som er det, der giver plads til en detaljerigdom med de mest intime og sansende beskrivelser. Forfatteren udforsker ensomheden, men forherliger den ikke, og de mange naturbeskrivelser dyrkes ej heller som skønne eller poetiske.

Det er en bog, der i høj grad lægger op til refleksion, og selvom min læseoplevelse ikke bar præg af en decideret opslugthed, så var jeg både fascineret og nysgerrig efter at forstå, hvor forfatteren ville have mig hen. Det er på alle måder en smuk og velskrevet debut, som jeg anbefaler til den refleksive analysenørd med hang til melankoli og sansende beskrivelser.

Du kan læse min anmeldelse af Dam lige her.

Find De hos Bog & Idé her.

de af Helle Helle

‘de’ foregår i 80’erne, men det eneste datid der er over Helle Helles roman, er den sproglige flygtighed som afspejler livets gang. Brugen af nutid understreger netop angsten for det, der kommer og for, at noget skal være forbi. Ingen mestrer sproget som Helle Helle!

I ‘de’ følger vi ’hun’ – en sekstenårig pige, som går på gymnasiet og bor sammen med sin mor. ’Hendes mor’, som er moderens betegnelse gennem hele fortællingen, er alvorligt syg, men som det kendetegner Helle Helles skrivestil, introduceres læseren kun til sygdommen og det øvrige liv ved hjælp af det, der sker i nuet. Handlingen foregår i 80’erne – der er mousse i håret, telefonopkaldene er billigst om aftenen og centerbodegaens pommes nydes med rigeligt remoulade. Læseren lander i det stille Rødby på Lolland, hvor bussen har afgørende betydning for dagens og livets gang. Den er rødbyboernes forbindelse til omverdenen, og for en sekstenårig pige, er den en afgørende livline og stedet, hvor store tanker og dagligdagsdrømme finder sted. ‘de’ er kort – og jeg ville ønske, jeg havde mere læsning tilbage – men Helle Helle får sagt det hun skal, og hun er skoleeksemplet på, at vi faktisk kan forstå hinanden med relativt få ord. Vi har at gøre med endnu en sprogligt skarp perle fra Helle Helles hånd, som trods et beskedent sideantal, er en bog, læseren kan bruge uger på at læse og fordøje.

Du kan læse min anmeldelse af de lige her.

Find De ansatte hos Bog & Idé her.

De ansatte af Olga Ravn

100 år ude i fremtiden er det sekstusinde skib ladet med mennesker og menneskelignende ansatte, som udgør dets besætning. Vi rejser i det ydre rum i jagten på planeten, Nyopdagelsen, som minder om jorden, og der rapporteres med jævne mellemrum til Homebase. Homebase er de ansattes arbejdsplads og arbejdsgiver, og forholdet hertil er der såmænd ikke noget sci-fi over – alle er dedikerede til deres arbejde og uendeligt loyale over for arbejdsgiver.

Bogen er inddelt i små vidneudsagn, som hver har fået et nummer og fylder fra få linjer til et par sider. Siderne er få, og romanen er sådan set lille, men historien er stor, og handlingen sætter sig fast i læseren. På bogens bagside står der, at det er en arbejdspladsroman fra det 22. århundrede. Alligevel præsenterer den et nutidigt, socialrealistisk billede af den ansatte, som forventes at tilbede sin arbejdsplads som en helligdom og fastholde tempoet i et evigt accelererende hamsterhjul for at “vækste”, effektivisere, udvikle og skabe konkurrencedygtighed. ‘De ansatte’ kan – med skildringen af et meget genkendeligt billede af det moderne arbejdsliv – læses som er en skarp kritik af samfundets evindelige og hovedløse jagt på mere, bedre, større.

Du kan læse min boganmeldelse af De ansatte lige her.

Find Intet gælder hos Bog & Idé her.

Intet gælder af Joan Didion

I ét stort flashback lærer vi alt, hvad vi skal vide om den tidligere LA-skuespiller og model, Maria Wyeth, som nu befinder sig mere inde i sit hoved end ude i verden. Maria er opvokset i Silver Wells i Nevada med en fraværende mor og en far, som var afhængig af spil. Hendes fars gambling satte morgendagens standard, for familien vidste aldrig, om deres hus var tabt eller vundet. Tilværelsens foranderlige vilkår har lært Maria, at hun ikke behøver mål i livet, for livet er et tilfældigt spil, alting forsvinder og det eneste hun har, er nuet som med en kolibris vingeslag atter er borte.

Der er noget dragende ved forfatterens skrivestil, som er detaljemættet på en svært definerbar måde: Hun forstår sprogets nuancer og udnytter ordenes konnotationer så en enkelt sætning kan udtrykke det, der ellers ville have svaret til fire siders læsning. Stilen er observerende og troværdig, som var det et stykke feltarbejde nedfældet af en opmærksom antropolog. Jeg var fanget fra første linje, og jeg er ikke overrasket over, at Joan Didion har fået status som kulturikon eller at hendes værker udråbes som fremtidige klassikere. Intet gælder er en læseoplevelse ud over det sædvanlige!

Du kan læse min boganmeldelse af Intet gælder lige her.

Find Samtaler med venner hos Bog & Idé her.

Samtaler med venner af Sally Rooney

Samtaler med venner er en af de mest rammende samtidsskildringer, jeg har læst længe. Den vender alle sociale konstruktioner og kønsnormativer på hovedet, men den gør det (heldigvis) uden, det bliver ekspliciteret. Den biseksuelle Frances og den lesbiske Bobbi er ikke ved at “finde sig selv” i deres seksualitet og kæmper ikke med at stå ved den eller “indrømme” den. Og netop den naturlighed, der ligger i at seksualiteten blot er til stede som værende lige så normal som det at spise eller gå på toilet, gør romanen til en vigtig skildring af en tid, hvor vi omsider accepterer og forstår alle familieformer, seksualiteter og menneskelige relationer som flydende og op til den enkelte. Frances er et kritisk og skarpt intellekt, og hun gør sig tanker om sin egen væren, som både er genkendelige og alligevel knivskarpe:

“Jeg var spændt, klar til den udfordring, det var at komme ind i et fremmed hjem, og var allerede i gang med at forberede komplimenter og bestemte ansigtsudtryk, så jeg kunne virke charmerende.”

Rooneys roman vidner om en tid, hvor unge optages af forestillede sandheder om maskulinitet, femininitet og stiller sig kritisk overfor ‘rigtige’ måder at være til på. Den rykker på – eller leger i al fald med – den hierarkiske orden i monogami, polygami, venskab, kærlighedsforhold og intime forhold. Den lander med andre ord lige ned i den tid der er, og min begejstring vil ingen ende tage for dette gennemførte moderne stykke litteratur.

Du kan læse min boganmeldelse af Samtaler med venner lige her.

Find Som et muldyr der bringer flødeis til solen hos Bog & Idé her.

Som et muldyr der bringer flødeis til solen af Sarah Ladipo Manyika

Morayo Da Silva er en frigjort kvinde fra Nigeria, hun bor alene i sin lejlighed i et hipt område i San Fransisco, og hun har brugt sin opsparing på at købe en lækker vintage-Porsche. Hun er en stærk kvinde, som ikke er bange for at gøre opmærksom på sig selv, når hun valser rundt i sine farvestrålende rober fra hjemlandet og flirter lidt med de mænd, hun møder. Morayo er glad for livet, og hun vil have mest muligt ud af det. Hendes bøger er hendes bedste venner, og de er smukt arrangeret på bogreolen, så personerne i dem kan tale sammen.

Som et muldyr der bringer flødeis til solen er mange fortællinger på én gang. Det er fortællingen om et multikulturelt San Fransisco, som danner ramme for en kvindes længsel efter en tid, hvor hendes skønhed vendte hoveder og skabte begær. Men det er også fortællingen om en henfalden seksualitet, om kroppens forræderiske aldring og om den sorte krop som altid opfattes som farlig. Sjældent har jeg elsket en karakter så højt, som jeg elsker Professor Morayo Da Silva – den 75-årige sprudlende kvinde har appetit på livet, kærlighed til bøger og et væsen, der betager.

Du kan læse min anmeldelse af Som et muldyr der bringer flødeis til solen lige her.

Vestindien-trilogien af Mich Vraa

Det er måske nok lidt snyd at tilføje en hel trilogi under ét punkt for at holde listen under 10 bøger, men jeg gør det sgu alligevel – hvilken rebel, jeg er.

Find Haabet hos Bog & Idé her.

Mich Vraas Vestindien-trilogi består af Haabet, Peters kærlighed og Faith. Sidstnævnte blev min absolutte favorit, men den skal jo komme i forlængelse af dens forgængere, som bestemt også var store læseoplevelser. I Haabet præsenteres læseren for romanens karakterer via brevudvekslinger, dagbogsoptegnelser og notater. Denne form for brudstykker af menneskers historie er fælles for de tre bind, og de bidrager til at nuancere den enkelte karakter og Danmarks rolle som kolonimagt.

I første bind møder vi kaptajn Frederiksen, som er ejer af fregatten, Haabet, der er lastet med slaver. Dernæst springer vi 14 år frem, hvor kaptajnens datter, Maria, skriver i et brev til sin mor, at hun endelig skal til søs med Haabet. Du kan læse min boganmeldelse af Haabet lige her.

Find Peters kærlighed hos Bog & Idé her.

I Peters kærlighed bliver Peter von Scholten generalguvernør på Sankt Croix, og som vi allerede ved, får det afgørende konsekvenser for dansk historie. Som titlen indikerer, følger vi primært Peter von Scholten, som tjener sin titel som generalguvernør på Sankt Croix fra 1827 til 1848, mens hans hustru, Anna Elisabeth, bor i København med parrets børn. I bogen er Peter vendt tilbage til Danmark, men i sine breve til en gammel veninde, Maria (som vi kender fra Haabet) reflekterer han over tiden på øen og over de begivenheder og bekendtskaber, der har brolagt vejen til guvernørtitlen. Sideløbende med Peters historie, får vi også fortællingen om, hvordan Marias liv har udviklet sig. Du kan læse min anmeldelse af Peters kærlighed lige her.

Find Faith hos Bog & Idé her.

I Faith sætter Mich Vraa det sidste punktum i sin Dansk Vestindien-trilogi. I 1893 kommer en særlig pige til verden, helt præcist til Charlotte Amalie i Dansk Vestindien. Faith er datter af den mørklødede Carl Netlock med de havblå øjne og Amelia Ellis – “et eksotisk væsen af blandet herkomst”. Faith er født med den smukkeste lysebrune hud og øjne i varme brune farver med en troldsplint af blåt, et minde om hendes far. Selvom hendes mor for længst havde affundet sig med at skulle gå gennem livet uden børn, mistede hendes far aldrig troen, håbet eller kærligheden, og derfor hedder hun Faith. Som den opmærksomme læser nok allerede har luret, bliver Faith på den måde det liv, der binder de tre bøger sammen – treenigheden, om man vil; Haabet, Peters kærlighed og Faith. Du kan læse min boganmeldelse af Faith lige her

Trilogien er selvfølgelig fortællingen om et stykke dansk historie, som vi ikke så ofte vedkender os og som oftest udelades i den store fortælling om fædrelandets historie. Men endnu mere og vigtigere er det fortællingen om, at mennesker ikke bare er entydigt onde – eller entydigt gode: Alle kan drives til ondskab, især hvis onde handlinger normaliseres i en sådan grad, at alternativet (godhed) slet ikke er muligt at forestille sig.

Tak til alle jer, der fortsat har lyst til at klikke ind på bloggen i ny og næ, selvom opdateringerne ikke er helt så hyppige, som de var engang. Og et kæmpe tak til forfattere og forlag for et fantastisk bogår. Jeg ser frem til flere spændende læseoplevelser i 2019 og en masse debat og snak om de bøger, vi læser. 

Hvad var dine bedste læseoplevelser i 2018 og er bøger en del af dit nytårsforsæt?

Sidst, men ikke mindst - rigtig godt nytår!